top of page

Få flere hits med Linkbuilding

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding er at få så mange links som muligt til at pege på din side. Dette kan gøres på rigtig mange måder. Blandt andet kan det være; smid dit website i din signatur på forskellige forums og post så et relevant indlæg. Eller opret dig til nogen linkkataloger. Eller man kan henvende sig til forskellige webmasters og spørge om de vil linke til én via deres side. Her kan det være en god idé at finde en artikel på deres website, og så finde nogen rettelser til den, og foreslå det til dem – det vil de fleste tage imod med kyshånd, og så vil de også være mere villige til at putte et link til dit site på deres site.

 

Så kort og godt, så er linkbuilding at få en hel masse sites til at linke til dit site, så Googles søgemaskine ser din side som en ”anbefalet” side fra andre sites. Der er tale om gode og dårlige links. Dårlige links kan være steder med virus, eller nogen der snakker om terror (you get the point) osv. Disse sites vil være dårligt at få til at linke til dit. Så sørg for at dem der linker til dit site, er gode websteder med godt indhold.

 

Det er hele tiden vigtigt at tænke på hvad Googles søgemaskine gerne vil have, og jo tættere man kommer på at ramme det deres søgemaskine gerne vil have/se, jo bedre ”pagerank” vil du få.

Der findes to udtryk i forbindelse med linkbuilding. Det ene er ”white hat”, og betyder at det er gode links til din side, altså dem som Google godt kan lide. Med andre ord, overholder du de retningslinjer Googles søgemaskine har sat. Det andet er ”black hat”, som så er alle de dårlige sites, som sikkert er blacklistet af Google, og det er disse sites du for alt i verden skal undgå.

 

Linkbuilding er utrolig langsommeligt proces, og det kræver en masse tålmodighed. Og jeg kan ikke understrege nok, at man altså ikke kommer på side 1 på Google i løbet af en enkelt dag. Dette tager måneder, hvor man er nød til at arbejde hårdt med linkbuilding, da dette simpelthen er en nødvendighed.

Hvordan kommer jeg i gang med linkbuilding?

Du skal først finde ud af hvad du vil beskæftige dig med. Altså er det hundemad, cykling eller noget helt andet. Er det nu cykling du vil beskæftige dig med, så er det altså ikke vigtigt for dig at få links fra hundemad.dk. Mens derimod cykel.dk vil være et rigtig vigtigt link for dig at få. Altid gå efter at få links fra sider der beskæftiger sig med det samme som du selv gør. Så det kan anbefales at lave nogen kommentarer med dit link indsat i din signatur, på forums der beskæftiger sig med cykling. Dette vil Google synes rigtig godt om, og det vil være et værdifuldt link for dig.

 

Det er selvfølgelig sværest at få links fra andre der beskæftiger sig med det samme, da du jo også er en konkurrent for dem. Dette skal du altid have i baghovedet.

Man kan dog også få for mange links. Hvis du har fået 10-15 forskellige links på et par uger, så vil det være en god idé lige at holde en pause på en uges tid. Fordi at hvis du får for mange links på kort tid, ser søgemaskinerne det som overoptimering, eller forsøg på at omgå deres regler, for at få en højere pagerank. Uden links får du aldrig en plads på side 1, især ikke hvis dine keywords er populære og konkurrencen er stor.

 

Så nu er det sådan set bare at beslutte sig for hvad man vil. Vil man ud på en masse forums og smide nogen kommentarer med sit link i signaturen. Vil man ud og tilmelde sig en masse linkkataloger (pas på her, og vælg kun dem med en god pagerank). Eller vil man hellere gå efter at hjælpe andre og derved få folk til at linke til ens side. Det er sådan set ens eget valg, men det ideelle vil nok være at kombinere disse 3 muligheder. Linkkataloger er en god måde at starte på, ved at tilmelde sig de 20 mest populære f.eks.

Lav penge online, lav penge på nettet, lav penge
bottom of page